Hvis du bare ikke kan tabe dig, kan det her være grunden til det!

Tjek her, begår du vægttabs fejl Number One?

Hvis dit svar ender med et “ja” – så bare rolig, der er løsninger og samtidig vil mange andre problemer forsvinde i samme nu.

Kender du…

- at have startet på slankekur, motion og sund livsstil igen og igen, men inden der er gået en uge, vender du tilbage til de gamle vaner?

- at have svært ved at motivere dig selv, at holde fast og faktisk nå dine mål…. til trods for, at du faktisk ønsker det så meget?

- at du har ændret din kost, motioneret og faktisk har tabt dig, men af en eller anden grund begynder du at “spænde ben” for din egen succes, falder tilbage og tager på igen?

eller

- at være “faret vild” i alle de gode kost, trænings og vægttabs råd, der er i både tv, magasiner og på internettet, og nu sidder du tilbage og undrer dig over, hvad du skal gøre og hvad der passer præcist til dig.

Efter at have undervist og trænet flere hundrede danskere igennem de senere år, kan jeg med stor overbevisning  sige, at det første du skal tjekke, når du oplever de problemer er:

Er din drøm (mål) klar, føles den fantastisk og har du en rigtig, rigtig god grund til at opnå den?

Selvfølgelig kan der også være snige sig andre udfordringer ind, selv om du faktisk har en helt klar drøm, der føles fantastisk. Men jeg ser det igen og igen, og mit bedste råd er:

Tjek aller først om ikke dine problemer udspringer af alle vægttabs problemers moder, akut mangel på klare mål, der føles fantastiske, og som du har en rigtig god grund til at opnå.

Jeg oplever mange, for hvis mål er uklare eller direkte modsat rettet. Eksempelvis, “Jeg vil gerne tabe mig” eller “Jeg vil gerne leve en sundlivsstil”. Det jeg så spørger dig om er, hvad præcist vil du gerne veje? og hvordan ser en sund livsstil ud for dig? Dit sind har brug for noget mere specifikt at arbejde med, for at holde fokus på det.

Et andet eksempel er det direkte modsatte rettede mål. Mange lægger alle tanker, energi og fokus ind på alt det som de ikke ønsker skal ske, frem for det som de ønsker skal ske, hvilket bringer negative tanker og følelser frem. Og husk du får mere af det, som du tænker og føler…. negativ tiltrækker negativ.. positiv tiltrækker positiv.

Når du tænker på dine mål, hvordan føles det så? negativt, middelmådigt, ok eller helt fantastisk? Dine mål skal føles fantastiske, gør de ikke det, så er det tid at se på dem igen og ændre på dem.

Sidst med ikke mindst, hvad er årsagen til at du ønsker at nå dit mål? Hvad er dit HVORFOR? Er dit Hvorfor ikke stærkt (altså sådan rigtig stærkt), så er der en rigtig stor sandsynlighed for, at du ved den mindste modgang eller fristelse (vælger) at “glemme” eller udsætte dit mål.

Og jeg kan godt afsløre, at de næsten ubrugte ynglings jeans, du har til at hænge i skabet og som du lige nu har svært ved at trække op over bagdelen er sjældent grund nok til at gå igennem ild og vand, smide de ekstra kilo og komme i dem igen. Hvis det er dit stærkeste Hvorfor, så bliver løsningen ofte en shopping tur og et par jeans i nummeret større.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar